3 gode temafest ideer

//

Er du en person, som elsker at holde fester? Det er altid en god følelse, når man har holdt en god fest, og en måde at garantere dette på er ved at holde en temafest. Alle elsker temafester, fordi man på en eller anden måde er i nogle andre roller og noget andet tøj, end man er vant til – og det får typisk det bedste frem i folk.

Men hvad skal man så lige vælge for et tema til festen? Der er jo så mange gode temaer at vælge imellem. Du kan finde temafest ideer på nettet for eksempel – men herunder får du også 3 temafest ideer, så du kan holde den bedste fest.

Superheltefest

Det første bud på en temafest ide er superheltetemaet. Det er et godt tema af flere forskellige årsager. Først og fremmest er det et tema, som har en ret tydelig dresscode, men som alligevel er op til fortolkning. Man kan gå efter nogle af de mere klassiske superhelt som Batman og Superman, men man kan også gå mere kreativt til værks og opfinde sin egen superhelt.

Derudover er det også et tema, som helt sikkert vil kunne skabe nogle sjove og anderledes situationer. Folk vil nok leve sig ind i rollerne på de superhelte, de er klædt ud som, og det kan måske lede op til nogle sjove battles eller sjove kampe mellem de forskellige helte. Med en superheltefest er man i hvert fald sikker på, at den festlige stemning er i top og forbliver på toppen.

Pink Party

Hvis man vil gå en lidt anden vej, så kan man eventuelt vælge at holde pink party – eller lyserød fest. Her er det ikke en direkte udklædning, man skal have på. I hvert fald ikke en udklædning, der forestiller noget specifikt. Her går temaet derimod ud på, at alt bare skal være pink.

Gæsterne skal dukke op i pink outfits, pynten skal være pink, drinks og snacks skal være pink – og ja, hvis man endda kan finde musik, som skriger af pink, så er det også meget gennemført.

Dette tema er et, som særligt bliver brugt, når piger holder fødselsdag – og det kan altså både være store og små piger. Men ellers er det et meget festligt tema, som kan gå an i mange forskellige sammenhænge, hvor både piger og drenge deltager.

Hollywoodfest

Et sidste bud på en temafest ide, som kan være sjov at holde, er en hollywoodfest. I forhold til udklædning minder den lidt om superheltefesten, fordi man netop klæder sig ud som nogle karakterer fra Hollywood – her er det nok særligt filmstjerne.

Her skal det være en glamourøs fest, eventuelt med rød løber og champagne, og her kan måske også forestille sig, at der kan blive rigtig god og festlig stemning, hvis der måske er nogle af hollywoodstjernerne, som kender hinanden eller har haft et forhold til hinanden. Det er i hvert fald også en temafest, hvor kostumerne kan lede op til nogle sjove situationer.

Genanvendelighed

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark