Hvorfor er krystalsmykker en god idé?

//

Rigtig mange som er blevet glade for at arbejde med krystaller, anvender krystaller som lommesten. Disse sten er små og kan lægges i lommen, eller eksempelvis bh’en. Men der er en nemmere løsning! Nemlig at anvende krystallerne som smykker. 

Måske du har en krystal som du er særligt tiltrukket af eller glad for? Eller måske du har en særlig energi, som du gerne vil bære med dig igennem dagen?

Det kunne eksempelvis være den blide kærlighed fra rosakvarts eller det store mod fra en citrin. 

En rigtig god måde at inkorporere dette på, er ved at bære dine krystaller som smykker. Du kan eksempelvis bære en halskæde, som i samme ombæring skaber en forbindelse med dit hals eller hjertechakra. 

På den måde kan du få gavn af de ønskede egenskaber altid. Helt uden at bemærke det. 

Du kan også bære krystallerne som armbånd, for at styrke intuition eller handling – eller endda som øreringe, for tæt samspil med sindet. 

Højre eller venstre?

Hvis du kunne tænke dig at styrke din forbindelse til intuitionen skal vi skabe forbindelse til vores feminine yin energi – altså følelser og indtryk. 

Dette er en del af vores venstre side af kroppen. Placerer du derfor dine smykker på venstre hånd, arm, ankel, øre eller lignende bliver denne del af din balance aktiveret. 

Det kan også være gavnligt, hvis du har svært ved at skabe kontakt til dig selv, din krop eller dit sind. 

Har du derimod lyst til at arbejde med dit udtryk og hvordan du står i verdenen, kan det være gavnligt at placerer dine smykker i højre side af kroppen. 

Her arbejder vi med den maskuline yang-energi. 

Sølv eller guld? 

Ligeledes er metallet et afgørende valg for hvordan du vælger at arbejde med dine krystalsmykker.  

Vælger du sølv skaber du igen kontakt til yin, din intuition og dine følelser. Dette er ekstremt gavnligt, hvis du arbejder på at balancere dine indre omstændigheder. 

Vælger du derimod guld, så repræsenteres yang i højere grad med kraft, energi og handling. Hvis du har brug for ekstra mod, standhaftighed eller skal udføre en vanskelig handling – så kan det være her, du skal hente støtte til din energi. 

Imens alle mennesker – uanset køn – indeholder både yin og yang, så er der ofte en side der dominerer. Det giver ofte udtryk som udadvendt eller indadvendt, og dette er vigtigt at balancere.

Det kan vi bruge krystallerne til. Og af ovenstående grunde er det oplagt at anvende dem som smykker, for at forstærke energien i denne retning. 

Er du i tvivl om hvilken krystal du skal vælge eller hvordan du arbejder med den? Så få inspiration på savasana.dk/krystaller hvor du kan dykke meget mere ned i krystalsmykker og deres egenskaber.