Engang var barbordet forbeholdt herreværelset, hvor mændene kunne mødes omkring barbordet med et glas spiritus. Nu har tiderne ændret sig, og barbordet er et moderne valg i mange hjem. Har du et gammelt barbord til at stå i kælderen, som trænger til nyt liv? Der er masser af muligheder for at genanvende barbordet, så du får glæde af det igen. Det er både en bæredygtig tankegang, men også en mulighed for at få hjem, som emmer af modernitet og stilfuld livsstil.
Skab liv i stuen eller køkkenet
Med et barbord i køkkenet eller stuen, giver du dit hjem et cool præg. Det høje, aflange bord er perfekt at mødes med familie og venner omkring. Mange barborde er lavet i træ, og det er der flere fordele ved. Barborde i træ har nemlig en lang levetid, og de tåler masser af slid. Barborde i træ lægger ikke op til en brug-og-smid-væk-kultur. Med et barbord i et rustikt materiale, som f. eks akacietræ, vil du give dit hjem et varmt og tidsløst præg.
Hvis dit gamle barbord er lidt slidt, kan du kvikke det op med en gang olie. Så bliver træet hurtigt friskt og nyt at se på. Få fat i nogle flotte høje barstole, som matcher bordets udseende, og du vil føle ny glæde ved at tilbringe tid i dit hjem.
Find det perfekte barbord
Måske har du ikke et gammelt barbord i kælderen, men du er alligevel blevet forelsket i idéen om et flot barbord i hjemmet. Der er heldigvis hjælp at hente med masser af smukke barborde på markedet. Hvis du beslutter at købe et nyt barbord, bør du gøre dig nogle overvejelser, så du får det optimale møbel. Når du laver et velovervejet køb, er der mindre sandsynlighed for at du bliver træt af bordet. At have et gennemtænkt forbrug er den rette vej til at være mere bæredygtig.
Når du køber et barbord fra ny, kan du stille dig selv disse spørgsmål: Hvor stort skal bordet være i højden? Hvor skal det stå? Hvor mange mennesker skal sidde om bordet? Hvilket materiale skal det laves i? Derudover bør du også overveje dit budget, så du ikke ender med at falde for et bord, som er helt udenfor din prisklasse.
Det er vigtigt, at du vælger et rummeligt bord, hvor der er plads til det rette antal personer. Dine gæster skal sidde komfortabelt, og der skal være plads til, at de kan trække stolen ud. Det er også vigtigt, at du vælger et bord, som falder i din smag, men som også har en alsidighed til sig. Med et alsidigt bord, er der mindre chance for, at du bliver træt af dets udseende med årene. Hvis du en dag skal flytte bolig, vil der også være større chance for, at bordet passer ind i dit nye hjem. Barborde i træ har en god fleksibilitet til sig, og træborde emmer af tidsløshed, som skaber diverse muligheder for indretning.