Der spreder sig altid en god stemning på arbejdspladsen forud for en god firmafest. Men det er vigtigt, at firmafesten bliver god for alle. Og derfor er der en række faldgruber, som du bør være opmærksom på, når du skal planlægge den kommende begivenhed.
Vi giver her 3 gode råd, som skal sørge for en bedre fest.
Sørg for at alle føler sig til rette
På en arbejdsplads er det meget normalt, at der opstår kliker eller gruppedannelse. Det stiller dig i et dilemma. Skal du bryde dem op og fordele de ansatte bedre eller lade dem holde en fest i deres vante omgangskredse?
Ret beset handler en firmafest jo om at styrke fællesskabet og lade folk lære hinanden bedre at kende. Men det sker ikke, hvis folk færdes med de samme som til hverdag. Derfor er det en god idé at bryde grupperne lidt op. Det kan du f.eks. gøre ved at lave en fast bordplan, som skal følges. Bordplanen kan sagtens gennemføres, så folk både sidder med bekendte og nye ansigter, hvormed man mikser på kryds og tværs. Her kan særligt runde borde være en god idé, fordi man lettere kan kommunikere på kryds og tværs og få øjenkontakt med alle.
Sørg for mad, drikke og musik
En rigtig stemningsdræber er at løbe tør for mad eller drikke for tidligt! Derfor skal du altid sørge for, der er nok af den! Hellere for meget end for lidt – også selvom det koster lidt mere.
Sørg desuden for, at der er god musik til festen. Er I en større virksomhed, kan I arrangere musik fra en live kunster eller et live band, hvis i kontakter Bookinghuset. Her kan i finde populære artister såvel som coverbands eller temabands (f.eks. 80’er musik o.l.). Der er noget for alle budgetter.
Brug et festudvalg
Det er firmaets fest og ikke direktionens. Derfor kan det være en god idé at nedsætte et festudvalg, som kan arrangere dele af festen og sikre, at medarbejderne bliver hørt. Det vil være med til at afspejle det rigtige liv på arbejdspladsen bedre – og det vil sikre, at alle føler sig set og hørt.