Genbrug din blomsterbuket ved at lave den til en evighedsbuket

//

Der er ikke mange der tænker over, hvor stor en co2 synder en ugentlig frisk buket blomster er. Det er nok fordi man tænker at blomster jo bare er et naturprodukt. Men det kan trække store veksler på miljøet at dyrke blomster til buket, fordi de ofte dyrkes under glas og derfor kræver store mængder energi. Dertil dyrkes de med store mængder pesticider som jo heller ikke er en gevinst for miljøet.

 

Du kan ændre dette ved at skifte den ugentlige buket ud med en evighedsbuket. En evighedsbuket er blot tørrede blomster der er designet til at holde længe – ja nærmest for evigt. Fordi buketten består af tørrede blomster, ja så kræver den ikke vand og den står flot i rigtigt lang tid uden at du skal gøre noget.

 

Kan du selv lave evighedsbuketter?

 

Ja selvfølgeligt. Du kan både købe dem men også dyrke dem selv. Der findes rigtigt mange steder, hvor du kan købe dem online i en god kvalitet. Men det er også rigtigt sjovt at dyrke dem selv.

Det kræver blot at du sætter dig lidt ind i, hvilke blomster der er egnede til evighedsbuketter og hvordan du bedst dyrker dem.

Blomster kræver gode vækstforhold, meget lys og ikke konkurrence fra havens andre buske og træer. Hvis du skal dyrke blomsterne selv, kan det være nødvendigt at fælde træer eller buske. Du kan evt tale med din lokale havemand, om det er nødvendigt med træfældning og buskrydning.

 

Genbrug den buket, du lige har købt

 

Nogle buketter kan du godt genbruge og lave til en evighedsbuket. Det kræver dog at det ikke er særligt væskeholdige blomster, da disse egner sig bedst til tørring. Men har du f.eks købt en buket hortensia, kan du stille dem i ganske lidt vand, kun ca 2 cm. Herefter lader du dem stå og tørre i vasen i ca 4-6 uger. Når bladene er helt tørre, tager du blomsterne op, klipper de nederste cm af stokkene og herfra har du en buket, der holder i rigtigt lang tid.