Står du og skal købe en ny printer, er der flere faktorer, som bør være afgørende for dit printervalg; og printervalget har sågar indflydelse på miljøet – til nogens overraskelse.
Hvor stort er dit udskriftsbehov til eksempel? Skal printeren anvendes til privat- eller erhvervsbrug? Skal printeren hovedsageligt bruges til udskrivning af tekstdokumenter eller diverse former for billedmateriale, grafik og lignende? Skal printeren kunne klare A4-print såvel som A3-print? Skal printeren have en trådløs udskriftsfunktion?
Ovenstående spørgsmål er blot nogle af de spørgsmål, som du bør stille dig selv, inden du indleder jagten på den helt rigtige printer til dine behov.
Hvad endnu vigtigere er, så bør du også forholde dig til din nye printers samlede omkostninger. Samlede omkostninger? tænker du måske. Ja, samlede omkostninger.
Det er ikke nok kun at tænke på en printers pris. Prisen er et engangsbeløb, du betaler; derimod er printerens driftsomkostninger kontinuerlige, og det er disse, som er afgørende for, hvor dyrt en printer i sidste ende kan komme til at koste dig.
Det er ofte set, at forbrugere køber en billig blækprinter, og glæden vil ingen ende tage lige indtil den dag, hvor printerens display fortæller dem, at én eller flere blækpatroner skal udskiftes, og det så viser sig, at patronerne er dyrere indkøbt end selve printeren.
Er du løbet afsted med en printer, som desuden kun har 2 blæktanke (én til en sort blækpatron og én til en tri color farvepatron), så vil din pengepung være endnu mere mærket af driftsomkostningerne.
Én ting, som måske ikke har strejfet dig, er, at du i så fald også vil være med til at øge forureningen og medvirke til et større ressourcespild.
Vælg en printer med 4 printerpatroner – så udviser du omtanke for miljøet & din økonomi
Hvis du stadig læser med, så er du formentlig nu bekendt med, at der er mange overvejelser forbundet med et køb af en ny printer.
Fra et forbrugerperspektiv er det særligt en printers driftsomkostninger, som kan blive en sur og unødvendig dyr post, hvis der ikke stilles spørgsmål til disse, inden betalingskortet køres igennem dankortautomaten, og printerkøbet gennemføres.
Men har du også tænkt, at dit printervalg, og særligt driften af printeren, er med til at påvirke miljøet på godt og ondt?
Er det en blækprinter, som opfylder alle dine printbehov, så har du, i forbindelse med valget af denne, rig mulighed for at tage aktiv del i at udvise omtanke for miljøet. Hvordan det? Er måske din første tanke nu.
Se, vælger du en printer med 4, eller flere, blæktanke, så vil blæk- og farvepatronerne skulle udskiftes enkeltvis, når de hver især løber tør for blæk. (Dette vil din pengepung i øvrigt takke dig for!)
Køber du en blækprinter med kun 2 blæktanke, én til en sort blækpatron og én til en trefarvet farvepatron indeholdende cyan, magenta og gult blæk, vil du i stedet skulle udskifte farvepatronen, så snart én af de pågældende farver er opbrugt.
Med andre ord vil du være nødsaget til at kassere en farvepatron, som fortsat indeholder blæk, og dette blæk vil gå til spilde uanfægtet af, at du har betalt dyrt for patronen.
Kommer du fejlagtigt til at kassere farvepatronen i din skraldespand, lider miljøet desuden en last, da du i så fald kan udlede ikke-biologisk materiale ud i naturen.
Hvert år kasseres flere millioner af blækpatron- og lasertonerhylstre, og den plastik og metal, som disse indeholder, er tusinder år om at blive nedbrudt.
For at reducere forureningen kan du i stedet komme af med farvepatronen på eksempelvis en genbrugsplads, hvor patronerne vil blive indsamlet og genbrugt, og alle miljøskadelige dele vil blive destrueret på forsvarlig vis.
Vælger du en printer med 4 printerpatroner derimod, reducerer du først og fremmest ressourcespildet forbundet med produktionen af trefarvede printerpatroner, hvis skæbne er den, at de skal udskiftes oftere.
Mindst muligt blæk går desuden til spilde, da de enkelte patroner blot indeholder én blækfarve, og når printeren indikerer, at én eller flere af patronerne er tomme, så er det kun disse farver, som skal udskiftes. Det er denne del, som din pengepung vil takke dig for. Mangler din printer til eksempel gul farve, så er det kun denne, du skal smide penge efter og ikke en helt ny, trefarvet patron.
Vælg genanvendte, kompatible printerpatroner – og spar desuden en formue
En anden måde hvorpå du kan udvise omtanke for miljøet (og i særdeleshed også din økonomi) er ved at købe genanvendte, kompatible blækpatroner til din printer.
På Pixojet.dk tilbydes du en lang række genanvendte, kompatible printerpatroner af allerhøjeste kvalitet, og ved køb af disse er du med til at reducere ressourcespildet forbundet med produktionen af nye patroner.
Genanvendte, kompatible printerpatroner giver dig print af stort set samme kvalitet som originale patroner, de er dog markant billigere og indeholder som oftest væsentligt mere blæk – alt sammen til din fordel.
En genanvendt kompatibel blækpatron bliver produceret ved, at brugte patroner bliver indsamlet og kontrolleret, så man sikrer sig, at de fortsat fungerer korrekt. Derefter renses patronhylstrene for al overskydende blæk, og printerhovederne renses. Afslutteligt bliver de genanvendte patroner fyldt med højkvalitetsblæk og emballeret, så de kan leveres til forhandlerne og blive succesfuldt videresolgt.
Genanvend selv dine blækpatroner – vælg refill blæk
Én ting, du yderligere kan gøre for at dyrke genanvendeligheden og passe på miljøet, er at vælge refill printerpatroner hvis muligt.
Refill printerpatroner er patroner særligt fabrikeret til at kunne blive genopfyldt med tilhørende blæk købt i separate flasker. Blækindholdet i flaskerne er betydeligt større end dét, som fyldte XL-patroner indeholder, og de fås til en fornuftig pris.
Ved brug af refill blæk sparer du derfor også selv en masse penge, da du ikke skal købe nye blækpatroner så ofte, og ressourcerne på at producere nye patroner mindskes dermed også.
Mindsk papirforbruget
Til en udskrivningsproces skal der anvendes blæk (eller lasertoner, hvis det er en laserprinter, man har investeret i), men der skal også papir til.
Papiret i sig selv kan du vælge at købe af genanvendt slags og på denne vis udvise omtanke for miljøet, men du kan også mindske dit papirforbrug markant og dermed også ressourcespildet.
Læs herunder tips til at mindske dit papirforbrug.
Brug printerens duplex-funktion
Hvis/når du skal bruge din printer til udskrivning af diverse arbejdsnoter, kladder og lignende, kan du med fordel bruge printerens duplex-funktion.
Men duplex-funktionen kan din printer udskrive på begge sider af papiret uden at gå på kompromis med udskriftskvaliteten. Du kan sågar vælge at printe 2 eller 4 sider per side; så bliver siderne blot formindsket og udskrevet på ét A4-ark.
Brug kladde-udskrift
Hvis/når kvaliteten af dine print ikke er altafgørende, kan du også vælge printindstillingen kladde-udskrift. Denne funktion halverer blækforbruget og findes på stort set alle printere.
Brug gråtone-udskrift
Skal du udskrive dokumenter, hvor det ikke er altafgørende, at disse er i farver, så kan du spare på farvepatronerne ved at vælge gråtone-udskrift.
Print kun det nødvendige
Har du markeret en tekst fra en hjemmeside fx, kan papir- og blækforbruget for disse print være unødvendigt store. Klik derfor på ”Vis udskrift”, inden du printer, så kan du se hvor mange sider papir, der skal til for at udskrive det ønskede.
Skal du kun bruge tekst så fravælg diverse billeder, der måtte være, fjern eventuel baggrundsfarve og gør eventuelt tekststørrelsen mindre.