Ejendomsmægler på Nordøstfyn – Sådan foregår din bolighandel.

//

Enhver bolighandel er lige så forskellig, som de folk, der skal købe eller sælge bolig. På trods af det, følger en bolighandel en nogenlunde fast struktur, som du får et indblik i, i dette oplæg.

Før salg af bolig

Når du har besluttet dig for at sælge din bolig, er første trin altid at få boligen vurderet af en ejendomsmægler. Det er vigtigt, at du finder en professionel ejendomsmægler, som kender til dit område og ikke mindst har erfaring med at vurdere huse. Det giver de bedste forudsætninger for en realistisk vurdering, og derfor et mere gnidningsfrit salg.

Efter boligvurderingen får du et salgsbudget. Salgsbudget giver dig info om vurderingen af boligen og de omkostninger, der er i forbindelse med et salg af bolig. Det giver dig således en idé om dit provenu efter salget.

Med udgangspunkt i salgsbudgettet fastlægges udbudspris. Herefter skal du typisk beslutte, om du har lyst til at klare fremvisning og lign. selv, eller om ejendomsmægleren skal klare det for dig.

Under boligsalget

Så er det tid til at annoncere din bolig! Inden du bruger penge på annonceringen, er det god skik at ejendomsmægleren undersøger sit netværk og evt. køberkartotek for en potentiel køber. Dette vil give dig lavere salgsomkostninger og således højere provenu.

Du bør lade din ejendomsmægler stå for at tage billeder, hjælpe med at din bolig står så godt ud som muligt til fremvisninger. Husk, at mægleren er eksperten! Undervejs i salgsprocessen er det altid en fordel, hvis mægleren holder dig opdateret på evt. interesse og selvfølgelig fremvisninger. Når der er fundet en eller flere potentielle købere starter forhandlingsprocessen.

Din ejendomsmægler bør altid forsøge at skaffe dig den bedst mulige handel, og uden din accept vil handlen ikke gå igennem. Men sørg for at dine forventninger er realistiske. Tal med din ejendomsmægler om, hvad du kan forvente at få for din bolig.

Når boligen er solgt

Når begge parter er enige, skal der udarbejdes en købsaftale, som skal godkendes og underskrives af parterne. Efter underskriften er der en fortrydelsesfrist på 6 dage og så skal din bank og købers bank have tid til at gennemføre salget. Med en god ejendomsmægler behøver du dog ikke bekymre dig om disse ting, da de nok skal sørge for at holde dig opdateret hele vejen igennem.

Når salget er endeligt, kan du koncentrere dig om at få pakket flyttekasserne.

Genanvendelighed

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark