Forskellen på brugt og ”refurbished” elektronik

//

Der er de seneste par år skudt en masse forhandlere af brugte smartphones, PC’er og anden elektronik op, der benytter begrebet ”refurbished” om de produkter de sælger. Men hvad betyder det, og hvad dækker det egentlig over. Her er hvad du som forbruger bør vide når du støder på begrebet.

Er ”refurbished” ikke bare et andet ord for ”brugt”?

Ikke helt, på samme måde som ”hammer” ikke bare er et andet ord for ”værktøj”. Ja, enhver hammer er et værktøj, men ikke alle værktøjer er en hammer. Ligeledes er alle produkter, der er blevet refurbished, brugt på forhånd. Men ikke alle brugte produkter er ”refurbished”. Forskellen ligger i om der bliver gjort noget ved dem før de bliver solgt videre til dig som forbruger.

”Refurbished” betyder at produktet er blevet gennemtjekket for fejl eller tabt ydeevne, og restaureret med reservedele, der hvor det vurderes nødvendigt. Det kan bl.a. betyde at batteriet bliver udskiftet, så batterilevetiden igen bliver som hvis du havde købt den fra ny. Processen kan indebære forskellige ting der bliver tjekket og udskiftet, alt efter om der er tale om telefoner, tablets eller computere. Men fælles for dem er at de bliver tjekket for funktionalitet, og restaureret efter behov før videresalg til forbrugeren. Hvis du f.eks. køber en brugt iPad der er blevet ”refurbished” kan du altså være forvisset om at den fungerer som den skal, og at den ikke lider af formindsket ydeevne og diverse brugstegn i samme grad som hvis du købte brugt fra en privatperson.

Derudover giver de fleste butikker garantier, der sikrer dig som forbruger, hvis der viser sig at være problemer med produktet du har købt. Samtidig giver de en beskrivelse af den stand og de brugstegn du kan forvente af produktet, ift. ridser, skrammer, skærm- og pixelfejl, m.m., og sætter prisen derefter.

”Refurbished” er altså det bedste af begge verdener. Jo mindre du går op i æstetik, desto flere penge kan du spare. Og samtidig kan du trygt købe brugt, med vished om at det fungerer som det skal, fordi det har været ”igennem syn” først.

Genanvendelighed

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark