Gør noget godt for miljøet i din virksomhed

//

Klimakrisen har medført, at flere vender blikket indad for at se, hvordan de kan påvirke vores samfund i en mere klimavenlig retning. Det betyder for virksomhederne, at de nu skal se på, hvordan de kan omstille sig til at blive mere grøn. Og følger man nogle af disse tips, får man ikke kun en mere grøn virksomhed, men kan faktisk også få økonomiske gevinster.  

Kompostér på arbejdet

Flere virksomheder benytter sig af gårde, som både bliver et lille frirum fra arbejdet, og som faktisk kan være mere miljøvenlig. Derfor kan man vælge at kompostere, hvor man smider haveaffald og køkkenaffald i. Men det er en ekstra opgave i hverdagen, som godt kan kræve hjælp fra en havemand. Ved at kompostere jeres affald fra f.eks. kantinen får I også nemt miljøvenlig gødning.

Undgå papir 

Der findes påfaldende tal, som viser, at en stor del af den globale træfældning stammer fra papir. Så selv om man skulle tro, at verden var blevet digitaliseret, bruger vi stadig meget papir. I stedet er løsningen at overføre ting som kontrakter og andre dokumenter til en digital cloud-opbevaring. Der findes diverse løsninger fra firmaer, som også selv indtænker bæredygtighed i deres arbejde. Måske kan man ikke undgå al papir, men skal man vælge noget, er genbrugspapir at foretrække.  

Indtænk miljøvenlige produkter

Prøv at tænk på, hvor mange produkter, der findes på din arbejdsplads. Det er alt fra kontormøbler til computerudstyr til kontorartikler. Mange af disse ting kan vi ikke undvære. Men vi kan købe dem mere bæredygtigt. Mange af de produkter bliver produceret af genanvendte materialer. Man kan også finde ellers strømslugende produkter, som nu er drevet på solceller, og dermed sparer man også på elregningen.

Flere online-møder

Hybridarbejdet har indfundet sig på flere arbejdspladser som følge af pandemien, fordi mange har fundet ud af, at man godt kan arbejde og holde møder effektivt fra hjemmekontoret. Og hvis det fungerer, er der ingen grund til ikke at holde fast i det. På den måde sparer man eventuelle rejseomkostninger, som man ellers skulle have brugt på en flyrejse til udlandet. Og skal man til et fysisk møde alligevel, bør man overveje at tage offentlig transport i stedet for at tage bilen. 

Gør hinanden opmærksomme

Mange virksomheder har allerede en bæredygtighedsstrategi som gør, at medarbejderne allerede er opmærksomme på, at man skal indtænke bæredygtighed i sin hverdag. Men for at kunne gøre det succesfuldt, kræver det også, at man hele tiden holder hinanden op på det. Sørg for at minde hinanden om at slukke for jeres udstyr, når I har fri, og tilbyd samkørsel, hvis du alligevel bor tæt på din kollega.

Så der er mange måder, hvorpå vi kan gøre en positiv indvirkning på miljøet i vores virksomhed. Fra at kompostere, undgå papir, indtænke miljøvenlige produkter, have flere online-møder og gøre hinanden opmærksomme, er der mange skridt, vi kan tage. Lad os alle sammen arbejde sammen for at sikre en grønnere fremtid for vores samfund og planet.

Genanvendelighed

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark