Elektrisk lys er noget, vi allesammen bruger, og det gør vi hver dag. Det er vel nok en af de mest karakteristiske moderne opfindelser, og det kan være svært, at forestille sig en verden uden elektrisk lys. Lige fra natlampen når vi læser inden vi skal sove, til lysekronen i mødelokalet, så kan vi se hvad der foregår, takket være lamper.
Lamper skal bruges mange steder
Lamper er også noget man kan bruge, til at indrette sit hjem eller kontor med. Det er vigtigt, at vi ikke køber for mange genstande, klimakrisen taget i betragtning. Men hvis man gerne vil være miljøbevidst i sit forbrug, og samtidig eje nogle charmerende ting, er der flere muligheder. Overvej at skaffe dig en genbrugt lampe. Det kan have stor charme, og en kitch effekt i dit hjem, at have gamle lamper. Nogle husker måske, hvordan lamperne i deres bedsteforældres hjem så ud, mens andre godt kan lide 1960’ernes plastik-æstetik. Det er også en måde at spare penge på, for en genbrugt lampe vil typisk koste dig mindre end en ny. Det er også ansvarligt at købe ting, som allerede har været brugt af andre. På den måde undgår man, at der skal produceres for meget nyt hele tiden. Vores klode er i høj grad belastet, og ved at mindske produktion og forbrug kan vi bidrage til, at det i hvert fald ikke blive værre end det allerede er.
Den moderne stil
Hvis du er ude efter en mere moderne lampe, men stadig gerne vil passe på miljøet, kan det anbefales at i det mindste anskaffe sig noget, der holder i mange år. Hvis man betaler meget for en genstand, kan man også vælge at se det som en investering. En god designer lampe kan holde i mange mange år, og kan med fordel også gives videre til næste generation af familien. Altså kan man eje noget man synes er smukt, men undgå at belaste miljøet mere end højst nødvendigt.
Fremtidsæstetik
Hvis man ikke er til den føromtalte genbrugsæstetik, så skal man måske gå på opdagelse i verdenen af designer lamper. Det er en arkitektonisk kunstform i sig selv, og der findes mange pragtfulde eksemplarer på kreative og veldesignede lamper. Forskøn din tilværelse med noget smukt, du vil ikke fortryde det. Og selvom det kan virke som en ordentlig omgang penge, som man skal smide efter en designer lampe, så kan man trygt regne med at eje den i mange år, måske endda et helt liv eller mere. For designer lamper er lavet til at holde, de er lavet til livet. Det er populært med minimalisme i norden, og det afspejler moderne design også. Man ser typisk rene flader, og simple former. Det giver en slags ro i et rum. Man kan forestille sig en gammeldags lysekrone, og hvor meget udtryk sådan en giver til et rum. På samme måde kan moderne design tilføje ro og luft i et rum, da dillen er; færre, men gode, ting. Med alt den larm der foregår i verden, kunne vi alle vel godt bruge noget ekstra ro.