Genanvendelse af ravlygter
Hos Ravfund.dk kan du ombytte din Ravlygte hvis den endnu ikke er 2 år gammel, det er ganske simpelt og du logger blot ind i vores system med din mail samt dit ordrenummer, hvorefter du får vist alle de Ravlygter du kan ombytte med. Det er Ravfunds bud på genanvendelighed da du på denne måde ikke har flere Ravlygter end du har brug for og skulle du have købt købt en Ravlygte hos os og du ser en anden du hellere vil have er det blot at se om du kan ombytte til denne i vores system.
Forøg chancerne med det rigtige udstyr
Du har et meget bedre udgangspunkt, hvis du har det rigtige udstyr, eksempelvis den rigtige ravlygte, som på en nem og effektiv måde kan hjælpe dig med at lokalisere de ægte ravklumper som du vil finde på dine jagter når du er ved stranden. Der findes nemlig mange sten, der ligner rav på en prik, men med en ravlygte, vil ravklumperne reflektere i det ultraviolette lys og de vil se en genskin fra Ravet som er gult. Du kan læse mere om ravjagt og de forskellige Ravlygter på siden.
Ravlygtens mange navne
Ravlampe, Ravlygte, UVlygte, UV lampe – kært barn har mange navne. Vi kalder lygterne for Ravlygter da det er en lygte vi går med og ikke en lampe, en lampe mener vi er sådan en der står hjemme på bordet med en lampeskærm på. Så betegnelsen ravlampe bruger vi ikke i daglig tale når vi snakker lygter til at oplyse Rav med. UVlygte er som sådan korrekt men da UV dækker over et meget stort område indeholdende UVA, UVB samt UVC dækker dette begreb ikke rigtigt den type lygte vi går med da en Ravlygte lyser ved en bølgelængde der ligger i området UVA så skulle man kalde en Ravlygte noget andet ville en UVA lygte være korrekt.
Ravjagt er for hele familien
Ravjagt kan alle deltage i men især børnene syntes det er en sjov leg samt hyggeligt at komme til stranden sammen med mor og far eller måske bedsteforældrene. I mørket er de fleste ishuse og andre ting der trækker i børnene lukket og de skal i stedet forholde sig til mørket og selvfølgelig skattejagten og børn der selv finder Rav har denne oplevelse til at sidde længe og de vil ofte berette om deres Ravjagt og det Rav de fandt – især hvis far og mor ikke fandt noget. Samtidig kommer børnene væk fra de dagligdags ting som kan trække i os alle – mobiltelefoner og tablets samt mange andre ting der ikke findes ved stranden og når førtst Ravjagten er startet har de glemt alt om mobiltelefonen.
Hvad er Rav og hvor kommer det fra ?
Rav er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk. En betingelse for, at der dannes rav, er at harpiksen ender i havet og ligger der i mindst 30-50 millioner år. Først efter denne lange iltfrie proces med trykpåvirkninger, hvorved plantesaften forandrer sig, og olieindholdet reduceres, dannes det rigtige ægte rav. Overgangsformerne mellem harpiks og ægte rav kaldes kopal. Dette materiale er mere porøst, så man kan knække flager af med en negl. Verdens ældste rav er 235-231 millioner år gammelt, og det er fundet i Østrig og Bayern. Danmarks ældste rav er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt. Densiteten af rav er i gennemsnit 1,05 g/mL, dvs. kun en anelse højere end densiteten af havvand, hvilket betyder at jo mere saltholdig vandet er jo bedre vil Ravet flyde i vandet. Rav flyttes derfor let rundt af vandmasser i bevægelse. Rav, der er fundet som opskyl på en strand, anses for at være finere end rav gravet ud af jorden. Hvis man er heldig, kan man finde fossiler af insekter i ravklumper, hvilket øger værdien betragteligt. Rav kan brænde og giver derved en dejlig duft lidt som en frisk adventskrans. Når man gnider på rav udvikles statisk elektricitet. Når ravet udnyttes til smykker bliver det tit opvarmet og senere slebet og poleret. Alt efter hvilken opvarmningsmetode man anvender, kan man skabe forskellige farver og sprængningsmønstre. Kontakten med huden holder ravet fint blankt, mens det bliver mat og kedeligt af at blive efterladt i en skuffe. Helt siden oldtiden har mennesket anvendt rav og ravsmykker som betalingsmiddel og siden dengang har ravet haft en rolle som vidundermiddel mod alskens dårligdomme. (uddrag fra wikipedia.org)
Artiklen er skrevet af Ravfund