Sådan vælger du det mest bæredygtige bord til din stue

//

Noget af det vigtigste, man som forbruger kan gøre for klimakampen, er at købe forbrugsvarer, der holder i lang tid. Hvis du køber varer af så høj kvalitet, at de kan holde i flere årtier, reducerer du dit forbrug drastisk gennem din levetid. Mange varer i det kapitalistiske samfund bliver specifikt designet til ikke at være brugbare efter få år. Det får forbrugerne til at skulle købe nye varer med jævne mellemrum, og giver i sidste ende mere overskud på bundlinjen hos producenterne.

Planlagt udløb

Fænomenet hedder planlagt udløb, og fungerer på den måde, at en vare enten ikke længere virker eller går af mode efter nogle få år, så forbrugeren bliver presset til at købe en ny vare, når produktet har færdiggjort sin korte levetid.

En af de ting, du kan gøre for at bekæmpe planlagt udløb er at bruge dine penge på holdbare varer af god kvalitet. Dette gælder for eksempel, når du skal investere i møbler til dit hus.

Hvis du skal bruge et bord til din stue, er der mange billige og uholdbare løsninger på markedet. Hvis du vælger en af disse løsninger, vil du formodentligt finde dig selv på udkig efter et nyt spisebord om nogle få år.

En løsning, der er meget mere tidløs og af meget bedre kvalitet er et plankebord. Et plankebord er et bord, hvor bordpladen er udformet af ét massivt stykke træ. Det giver et enormt holdbart bord, som har et tidløst æstetisk udtryk.

Husstande, der vælger at investere i et plankebord, har ofte deres bord gennem flere årtier. Et plankebord er også ofte en af de genstande, der går i arv gennem en familie. Derfor er det en yderst bæredygtig løsning at anskaffe et plankebord.

Fås i forskellige træsorter

Der findes plankeborde af mange forskellige sorter af træ. For at vælge det optimale plankebord er det derfor en god idé at have en grundlæggende forståelse for kvaliteterne ved forskellige træsorter. Forskellige træsorter ser forskellige ud. Nogle er meget lyse, mens andre har en dyb brun farve. Der er også stor forskel på, hvordan træets årer løber. Dette kan være en meget vigtig faktor for lige netop et plankebord, fordi pladen er lavet af et enkelt helt unikt stykke træ. Træets årer er altså med til at give dit plankebord sit helt særlige karaktertræk, fordi ingen træer har identiske forløb af årer.

Efter mange års brug kan det være nødvendigt at restaurere et plankebord. Bordet kræver med andre ord en smule basalt vedligehold, som man skal være indstillet på, hvis man køber det. Vedligeholdet består i at holde bordet rent, og at slibe dets overflade et par gange i løbet af dets levetid. Slibningen fjerner det øverste lag af bordpladen, og bringer et nyt og friskt lag træ frem. Efter slibningen af overfladen kan det være en rigtigt god idé at give pladen en gang lak eller fernis. Dette lægger en beskyttende hinde over pladen, og giver bordet en flot og blank finish.