Tænk grønt – få papvand leveret til kontoret

//

Det er sundt at drikke vand, og det ved alle. Derfor er der også mange kontorer, der får leveret frisk kildevand til deres medarbejdere, så der er altid er mulighed for at tage en flaske vand med til arbejdsstationen. De mange plastikflasker er dog ikke gode for miljøet, og derfor er det smart, at man kan få levering af kildevand i papkartoner også. 

Undgå bøvlet med pant

Udover at gøre noget godt for miljøet, så slipper du med papvand også for at skulle håndtere de store mængder pant på kontoret.

Hvis hver medarbejder drikker blot en liter kildevand dagligt, så bliver det jo hurtigt til en masse flasker, der skal opbevares indtil næste leverance eller ombytning. Ofte ender mange pantflasker også mange andre steder fordi medarbejderen ikke lige får dem samlet ind og puttet i retursækken. Plastikflasker der ender i naturen er et stort problem. 

Bæredygtigt pap

Tænker du ikke på pap som et bæredygtigt produkt, så skal du måske dykke lidt ned i, hvordan pap bliver produceret nogle steder, for gennem de seneste år er der sket meget med den grønne udvikling og pap kan nu fremstilles bæredygtigt. Du kan holde øje med FSC mærket, der viser dig, at pappet kommer fra bæredygtigt skovbrug, og dermed udleder meget mindre Co2 end produktionen af en plastikflaske, også selv om vi har et velfungerende pantsystem. 

Vand i pap trender

I takt med at EU også har lavet tiltag, der skal forhindre den store produktion af engangsplastik, er efterspørgslen på papvand steget markant. Ofte får kunderne i en virksomhed også tilbudt vand på flaske eller i pap når de kommer på virksomhedsbesøg, og her er papvandet med til at signalere at virksomheden tænker grønt, og udviser omtanke for miljøet.