Ubevidste negative indre overbevisninger kan ændres
Vi arbejder alle efter en række af indre overbevisninger, som kan være bevidste men også er ofte ubevidste. En indre overbevisning sætter ofte et markant aftryk på hvordan du lever dit liv om overbevisningen er bevist eller ubevist, om den er rigtig eller forkert, om den er positiv eller negativ for dig.
En indre overbevisning er et sæt af principper eller forventninger til verden, som du holder for at være sande. De kan virke som et indre personligt kodeks for etik og værdier. Det kan være forventninger til verden og forventninger til mennesker omkring dig. For eksempel, når de opfører sig på den måde, så er det fordi at de tænker sådan.
At arbejde med dybe negative indre overbevisninger kan være en skræmmende proces. Men det er også en rejse til selvopdagelse og transformation, der kræver tid, engagement og mod.
Det første skridt er at blive bevidst om dine negative indre overbevisninger og anerkende dem. Dette kan gøres gennem selvrefleksion i situationen men også med et fokus på at få fanget disse refleksioner og få dem beskrevet.
Når du har opdaget dine indre overbevisninger, er det vigtigt at forstå, hvordan de blev formuleret i fortiden. Ved at forstå oprindelsen af disse dybe negative indre overbevisninger, kan du begynde at tage handlingsrettede skridt hen imod at acceptere og transformere dem til noget mere positivt. Med dedikation og tålmodighed vil denne transformative proces hjælpe dig med at skabe en sundere tankegang, der ofte fører til ikke blot en bedre forståelse af dig selv, men også en højere grad af selvaccept.
Eksempler på negative indre overbevisninger kunne være:
- Folk ikke kan lide mig hvis jeg står frem som den jeg er
- Jeg er ikke sjov nok, klog nok, eller smuk nok
- Når først jeg har ændret det her så bliver livet godt, og så kan jeg gå i gang
- Hvis jeg ikke er energiske og snakker hurtigt, så er ser folk mig som kedelig
- Mister jeg mit arbejde så er jeg ikke noget
- Jeg kan ikke stole på mænd, de vil bare dominere
- Jeg kan ikke forstå kvinder
I mit arbejde som psykoterapeut så oplever jeg ofte at de indre overbevisninger relaterer til selvværd og selvtillid, sådan at forstå at de forstærker hinanden. Et lavt selvværd eller en lav selvtillid genere negative indre overbevisninger, som igen giver nogle dårlige oplevelser af verden, som igen fodrer det lave selvværd eller den dårlige selvtillid.
Det er vigtigt at genkende disse indre overbevisninger for at udfordre dem og potentielt skabe et mere positivt syn på livet. Ved at forstå vores egne tanker og følelser kan vi begynde at skabe et sundere forhold til os selv og andre omkring os.
Hvordan ændrer jeg på mine indre negative overbevisninger?
Det kræver, at vi bliver bevidste om de overbevisninger, vi har, og derefter tager skridt til at udfordre og erstatte dem med noget som fungerer bedre for os. Vi må også forbinde os følelsesmæssigt med den del af os selv, der har overbevisningen. Ved at gøre dette kan vi skabe et rum for os selv til at begynde at omformulere vores tanker, men blot det at vi gør de negative indre overbevisninger tydelige for os selv, gør at de begynder at blive opløst.
At ændre vores indre negative overbevisninger er en udfordrende proces, men det er muligt. Den specifikke proces er afhængig af hvem du er, men generelt kan de følgende skridt ofte bruges:
- Identificer de negative indre forventninger og sæt ord på dem, hvis de er meget beviste, så er det ikke svært, men er de ubevidste, så kræver det ofte noget arbejde med en god terapeut.
- Valg at arbejde med en specifik tydelig italesat indre overbevisning.
- Identificer hvornår den indre overbevisning kommer i spil, er det når jeg er sammen med nogen specifikke personer, eller befinder mig i en bestemt situation?
- På et fødselsmæssigt plan undersøge den indre overbevisning, hvad er det den kan?, hvordan ville det være hvis den ikke var der? har den en stemme og er det en stemme du genkender?
- Anker den indre overbevisning, de er meget ofte der for at beskytte dig, og har måske en gang været relevant men har måske mistet deres relevans med tiden.
At arbejde med indre overbevisninger kan være et hårdt arbejde, men også et som virkelig kan ændre ens måde at være i verden på.