Er du også kommet med på bølgen? Ingen tvivl om at syningen hitter som aldrig før. En ting er den globale pandemi, som uden tvivl har påvirket til en stigende efterspørgsel. En anden ting er en stigende bevidsthed og bekymring omkring miljøet hos forbrugeren.
”Opkvalificeret genbrug.” Ved at re-designe et allerede eksisterende produkt skaber man et nyt produkt med en stor eller større oplevet værdi end originalen. Enten i form af kvalitet eller anvendelse.
Et af de absolut hotteste emner inden for syningen er konceptet omkring ”upcycling”. Upcycling er defineret som omdannelse af henlagte materialer til noget nyttigt eller værdifuldt. Dette begreb er blevet en decideret trend, hvor man anvender forlagte secondhand genbrugslagner- og dynebetræk, for så at forvandle dem til de smukkeste bluser og sommerkjoler.
Det handler ikke kun om, at tænke kreativt og vise sine smukke kreationer frem. Det er ligeledes et direkte modspil til den kommercielle tekstilindustri, og i tråd med andre bæredygtige trends. Genbrugsforretningerne mærker en stigende interesse, hvilket bidrager til gode formål. Gamle forlagte tekstiler får nyt liv. Ny mode er skabt.
Hvilken symaskine skal jeg vælge?
Der findes symaskiner til alle behov, hvad enten du er nybegynder eller øvet. Derfor skal du først og fremmest vurdere hvilke kreative projekter du vil i gang med, og dermed dine behov.
Du kan vælge mellem en traditionel mekanisk- eller en elektronisk symaskine. En mekanisk symaskine er ofte lidt billigere end de elektroniske modeller, og der kræver ikke nogen grundlæggende viden for at komme i gang. Her er man nybegynder eller let øvet, og dine behov er typisk lette reparationer eller simple kreationer.
Med en elektronisk symaskine kan du få alle indstillingerne på plads med ét tryk. Prisen i dette segment varierer, ligesom på mekaniske, en hel del. Prisen afhænger som udgangspunkt af antal sømprogrammer, funktioner og indstillingsmuligheder. Det handler ganske enkelt om behov og niveau af kreativ udfoldelse.
Kvalitet frem for pris
Der findes et stort udvalg af symaskine mærker på markedet. Her bør man gå efter kvalitet frem for pris. Dette, således at man har en god, solid maskine igennem flere år. Nogle af de producenter, som er kendt for kvalitet og et lavt støjniveau er bl.a. Veritas og Brother.
Eks. Brother har nyligt (2021) introduceret en nye serie af elektroniske symaskiner, hvor man har anvendt den nyeste teknologi til at konstruere en kraftfuld maskine, som tilgodeser dine behov for kreativ udfoldelse. Samtidig har man reduceret brugen af plastmateriale med op til 46%. Maskinerne ligger samtidig i et fornuftigt prisniveau fra ca. 1799-2999,-.
Høj kvalitet, styrke og enkel betjening kendetegner alle Brother symaskiner. Derudover, så arbejder man hos Brother målrettet med at sikre et lavt støjniveau, for at sikre en behagelig og god brugeroplevelse. Mange af modellerne har vundet test i flere lande, blandt andet i Tyskland, England og Sverige, hvilket understreger den høje kvalitet på Brothers symaskiner. Ved køb af en symaskine fra Brother medfølger 3 års garanti, hvilket er endnu et kvalitetsstempel.
Søg inspiration fra SoMe og sybøger
Der findes efterhånden en del inspirationskilder, så du kommer nemt og sikkert i gang med at sy. Ligeledes, hvis du er øvet og gerne vil udvide dit repertoire. Her kan profiler som @krudseduller @johannekohlmetz @plummum @theavaskavulla @millefryd_knitwear og @mariamollerdk nævnes som interessante kilder til inspiration. Alle dygtige og kreative profiler i Danmark.
Samtidig, så findes der efterhånden en del sybøger på markedet som eks. ”SY – Lær at sy hverdagstøj efter dine egne mål” af Thea Rytter. Her får du en grundbog med info om stoftyper, sting, grundteknikker, mønstre m.m. som alt sammen hjælper dig på vej.