Vi elsker alle sammen en god historie, uanset om det er, når vi ser vores yndlingsfilm eller læser den nyeste roman. Historier har eksisteret i århundreder, og vi er fortsat tiltrukket af dem, fordi de giver os mulighed for at flygte fra virkeligheden for en stund. Hvad er det, der gør historier så fængslende? Og kan vi bruge teknikker til historiefortælling på andre områder af vores liv?
En af hovedårsagerne til, at historier er så spændende, er, at de følger en bestemt model eller struktur. Dette er kendt som berettermodellen, og den kan anvendes på en række forskellige medier, f.eks. film, skuespil og dokumentarfilm. Berettermodellen har eksisteret i århundreder og er blevet brugt af nogle af de bedste historiefortællere i verden
Hvad er så berettermodellen?
Kort fortalt er det en måde at analysere og tegne en historie på. Det indebærer forståelse af hovedpersonerne, deres mål og motiver samt de begivenheder, der finder sted i historien. Ved hjælp af denne model kan du så skabe et plot, der vil holde dit publikum engageret fra begyndelsen til målstregen. Det som også gøre en historie særlig er, at man får lyst til at se mere, og det opnår man ved, at der sker en konflikt i historien, som skal løses. Udover at man anvender berettermodellen til at skabe et plot til en film, så skal man huske på også at anvende aktantmodellen, som er en analysemodel i forhold til de medvirkende karakterer i historien. Det kan være deres relationer og deres udvikling.
Hvordan kan man sammenligne berettermodellen med hverdagen?
Vi lægger normalt ikke mærke til at vi bruger berettermodellen i vores hverdag, men vi gør det nok ubevidst. Det gælder, for eksempel når vi fortæller en historie til vores familie eller venner, hvortil vi har en mening med det vi fortæller, en konflikt, der skal løses, og så er det ro på igen, når konfliken er overstået eller løst.
En anden måde, vi kan sammenligne berettermodellen er, hvis vi skal til en eksamen. Så forbereder vi os til eksamen, læser og lærer, og man bliver mere og mere nervøs, når tiden nærmer sig, hvortil vi når klimaks, (eksamens eksistens), og når eksamen er overstående, så er vi i den sidste fase, som er udtoningsfasen, hvor vi kan slappe af og forhåbentlig glæde os over eksamens resultat. Og der er flere lignende situationer, som vi kan opleve i vores hverdagsliv.