Hold hovedet koldt når du presset
Der findes tusindvis af atleter verden over. Der er atleter der dyrker tennis, der er atleter der dyrker fodbold, der er atleter der dyrker alle mulige slags sportsgrene, men de er alle præget af en ting. De vil gerne være bedre end alle de andre konkurrenter. Sådan er det bare med os mennesker, vi er drevet af at være bedst. Helt tilbage til menneskets tidlige dage var vi konstant præget af at kunne overtage andres land, bekrige og overtage landsbyer. Vi var prægede af at være de største og ondeste mænd i landet og overtage konkurrenternes kvinder. Fra denne tid stammer den bestialske adfærd som vi ser et lille glimt af når atleter bliver presset til deres yderst. Dette er ikke en dårlig ting men en ting der kan gøre at vi mister fokus. Prøv at huske på hvor du er. Hvem du er og hvad du vil opnå når du bliver presset. Grunden til at man somme tider kan blive psyket af ens modstander er netop fordi man får tanker om personen der ikke vedrører sporten.
Pres dig selv og bliv bedre
Vi lever i en verden hvor nogle mennesker begynder at efterspørge at især mænd bliver tæmmet. Jeg er stor fortaler for det modsatte. Mænd og kvinder skal være farlige. De skal have kapaciteten og evnerne til at gøre vilde og store ting. Først dér har man en indsigt i hvad man som menneske er i stand til. Først der ved man ved der er rigtigt og forkert. Vi lever i en verden hvor færre og færre mennesker kan stå op for sig selv og forsvare sine egne rammer og holdninger. Det er der nogle udvalgte grupper af mennesker der nu varetager fordi vi ikke længere selv har kapaciteten til det.
Skab en konkurrencepræget kultur omkring dig
Træ bliver kløvet af øksen fordi træ er blødere end metal. Træ kan i samliv med øksen ikke gøre øksen skarp igen efter at have kløvet meget træ. Det eneste der kan gøre øksen skarpere er andet metal. Det samme gælder de mennesker vi omringer os selv med. En god psykoterapeut sagde engang: omring dig, ikke med de mennesker der er der for dig i dine bedste tider. Dine bedste tider hvor du er glad, du fester og det går strålende for dig. Nej, omring dig udelukkende med de mennesker der er der for dig når du er på dit laveste.