Hvilken bil skal jeg købe i 2022?

//

Der er fortsat forrygende gang i bilmarkedet. Hjulene kører så at sige, men der kan være stor forvirring hos forbrugerne om, hvilken type bil, der repræsenterer det bedste valg – altså den bedste investering.

På trods af rygter om udfasning af biler og ”diesel-frie zoner” i København, er svaret dog stadig, at man bør se på sit behov som den vigtigste faktor. Men på trods af dette, kan man gøre sig nogle overvejelser, for at gøre sig en bedre handel på sigt.

Værd at nævne er det dog, at flere og flere grønne incitamenter gør, at det i 2021 blev året hvor der blev solgt flere plugin / hybridbiler end der blev solgt dieselbiler! Rene elbiler er fortsat i fremgang, men er ikke repræsenteret i så høj grad på brugt-markedet. Men med billigere priser og færre afgifter – samt bekvemmeligheden i flere ladestationer og gode muligheder for at købe egen hjemmelader til elbil, er det et marked, som kan eksplodere hvert øjeblik! Som det ser ud i øjeblikket, kan det dog være, at der fortsat går lidt tid, da elpriser er presset op af krigen mellem Rusland og Ukraine.

Tommelfingerregler

Skal du ud at købe bil i øjeblikket, er det en hybridbil, som står som stærkeste mulighed, særligt hvis du skal køre i byen. Der er gode muligheder for at få mange kilometer ud af hybriden – og du vil kunne nå frem og tilbage og kunne lade uden større besvær.

For dieselbilen har tiderne været lysere. Dieselbilen kan stadig være et godt valg for dem, der skal køre længere strækninger. Men skal man køre i bilen, er diesel et dårligt valg. Den bliver for det første ikke varm nok til at dieselforbrændingen og motoren opnår ideale kilometertal, hvilket kan slide hurtigere på motoren. Ligeledes ser man allerede i København, hvordan dieselbiler er udskældte og forbydes i visse zoner.

Tag derfor et kig på dine behov og vælg bil på den baggrund.