To iværksættere er i gang med at ændre ecommerce investeringer for altid, og de gør det med et produkt, der både er et alternativ til bankerne og til de såkaldte engle (angel investors) såsom dem man kender fra Løvens Hule. MXNEY.io er en af dén slags virksomheder, som man kalder “FinTech” – men tænk på det som en bank pakket ind i moderne teknologi.
I forlængelse af temaet om forandring ønsker MXNEY at udfordre bankerne – som leverer dyre, udifferentierede tjenester – og samtidig tilbyde en alternativ investeringsmulighed for iværksættere som søger risikovillig kapital til deres virksomhed.
“Jeg har adskillige års erfaring som advokat i den finansielle sektor, og vi ved, hvordan det fungerer,” siger Morten Askekilde, co-founder af MXNEY.
“Desværre er det ikke uden risiko at være lånekunde som iværksætter i en traditionel bank eller kreditforening”, tilføjer han. “Det er her, vi kommer ind og tilbyder et alternativ.”
Traditionelle banker som Nordea og Danske Bank mister markedsandele til nye finansielle koncepter såsom MXNEY, hvis platform giver iværksættere mulighed for at modtage kapital til deres online forretning uden at bære personlig hæftelse – og det til en attraktiv pris og med fuld gennemsigtighed.
“Det er ikke svært for en iværksætter at få finansiering fra en traditionel bank”, forklarer Askekilde. “Problemet er, at det er ret risikofyldt på et personligt plan i forhold til det, vi tilbyder. Vi kræver ingen personlig hæftelse for vores tjenester, hvilket gør det attraktivt for iværksættere, som ikke har råd til at miste alt de ejer, hvis eventyret går galt.”
Ud over at tilbyde attraktive vilkår kan MXNEY hjælpe iværksættere med at få deres virksomhed til at vokse ved at give dem adgang til et netværk af eksperter, som ofte hyres ind til at hjælpe virksomheden, når virksomheden har fået en investering fra MXNEY.
“Der er så mange situationer, hvor iværksættere kan have brug for hjælp,” påpeger Askekilde. “Vi kan sætte dem i forbindelse med de rette personer alt efter deres situation, hvilket ofte omfatter alt fra hjælp til at skaffe flere kunder eller eksempelvis udvikle nye funktioner til virksomhedens hjemmeside.”
MXNEY.io er ikke bare en sjov idé skabt ud af ingenting. Morten Asekilde en baggrund som advokat og har i en årrække været Direktør i Joe & the Juice. Også MXNEY’s Administrerende Direktør og co-founder, Mads Andreas Olesen, har en baggrund som erfaren forretningsmand; i 2017 solgte Mads sit energiselskab for over 100 millioner kroner, hvilket også medførte, at den dengang 25-årige Mads kunne udvide sin rækkevidde til andre områder end bare iværksætteri; herunder eksempelvis ejendomsinvesteringer.